Life science startup modtager halv milliard kroner i investering

MinervaX modtog i slutningen af 2022 en investering på 535 millioner kroner. I mange år klarede life science startuppen sig for få penge investeringsmæssigt, men de holdt fast, og...

Af Christine

Senest redigeret: 30. maj 2023


MinervaX modtog i slutningen af 2022 en investering på 535 millioner kroner. I mange år klarede life science startuppen sig for få penge investeringsmæssigt, men de holdt fast, og det har båret frugt. De 165 millioner kroner er fra både eksisterende og nytilkomne investorer, mens de resterende 370 millioner kroner er et lån stillet af EU’s investeringsbank EIB. For CEO Per Fischer betyder investeringen, at MinervaX kan ekspandere yderligere og få flere hænder på projektet.

MinervaX er i gang med at udvikle en vaccine mod gruppe B-streptokokker (GBS), som kan være farlig for gravide kvinder. For at en vaccine kan komme på markedet, skal vaccinen igennem flere kliniske forsøg. De kliniske forsøg består af tre faser, hvor den tredje og sidste fase er den mest omfattende, både når det kommer til tid og ressourcer. Det er netop denne fase, som MinervaX skal til at planlægge. Til sommer får life science startuppen ligeledes data for fase 2.

Virksomheden blev stiftet tilbage i 2010 baseret på en opfindelse fra Lunds Universitet. I 2014 flyttede MinervaX ind på COBIS, som Per allerede var en del af med sin egen konsulentvirksomhed. I starten var det kun mig, men fra 2013 til 2020 var vi 5 deltidsansatte, så vi havde ikke behov for så meget. Derfor passede det os rigtigt fint, at vi sad på COBIS, udtaler Per. I 2020 modtog MinervaX en investering på 350 millioner kroner, og det var her, de for alvor startede ekspanderingen.

Et udækket medicinalt behov

MinervaX’s vaccine skal beskytte mod bakterien GBS, som cirka 20% af os bærer på et givent tidspunkt. Bakterien er uskadelig for de fleste voksne, men den kan være farlig for gravide kvinder og det ufødte barn. Bakterien kan medføre for tidlig fødsel, dødfødsel, eller at barnet bliver født med eller udvikler alvorlige infektioner som blandt andet hjernehindebetændelse, lungebetændelse eller blodforgiftning.

Der er lige nu ikke en vaccine imod GBS, og den aktuelle løsning er at screene gravide kvinder for, om de bærer bakterien. Hvis de bærer den, giver man antibiotika som forebyggelse under fødslen. Antibiotika virker mod infektioner, der forekommer under fødslen, men har ingen effekt på for tidlige fødsler, dødfødsler eller de alvorlige infektioner, som barnet kan udvikle op til tre måneder efter fødslen. Med vaccinen danner moderen antistoffer, som også bliver overført til barnet, så de begge er beskyttet.

Nye investorer

Investeringen på 535 millioner kroner har gjort det muligt for MinervaX at få flere hænder på projektet. Det giver også life science startuppen mulighed for at sætte blus på at planlægge fase 3. Samtidig har de besluttet sig for at åbne fase 1-studiet op igen og undersøge, om vaccinen kan dække en yderligere patientgruppe. Sygdommen rammer ikke kun gravide kvinder, men kan også give problemer hos ældre og specielt hos overvægtige diabetikere.

Den europæiske investeringsbank har investeret i MinervaX i flere år, hvor banken i januar 2022 sagde ja til at investere yderligere. I 2022 kom to nye investorer til parallelt med banken. Vi var egentlig ikke aktivt ude og lede efter penge, udtaler Per om de nye investorer. Den nye investor Trill Impact kom til, fordi et tidligere bestyrelsesmedlem i MinervaX for Industrifonden nu arbejdede for Trill Impact og gerne ville investere i MinervaX. Derudover kom investoren Pueros Bioventures også ind, som investerede i selskabet på kun halvanden måned.

Bump på vejen

Det er en stor bedrift for MinervaX at have fået en investering på 535 millioner kroner, da de igennem de første mange år har haft få penge investeringsmæssigt. Vi kørte for næsten ingen penge i 10 år med kun 5 deltidsansatte, udtaler Per, hvis vi havde fået flere penge tidligere, kunne vi være endnu længere i processen. Investorer er mere risikoinvers i starten, og i gennemsnit har MinervaX klaret sig på projektet med 2 millioner euro (cirka 15 millioner kroner) om året i de første ti år af selskabets liv. Det ændrede sig tilbage i december 2020, hvor MinervaX modtog en investering på 350 millioner kroner.

I selskabets første leveår har det heller ikke været nemt for MinervaX at køre vaccineprogram, da investorer generelt set ikke kunne lide vacciner. Her har corona faktisk hjulpet projektet, da investorerne begyndte at få interesse for vacciner. Hold fast er derfor også Pers råd til andre iværksættere. Vær vedholdende og bliv ved med at tro på det og generér de data, som du kan. Per tilføjer: Man skal på et tidspunkt også gøre op med sig selv, om man synes, det er levedygtigt eller ej.

Kamp til stregen

MinervaX er ikke de eneste, som er ved at udvikle vaccinen. Konkurrenten er Pfizer, som er ved at udvikle en vaccine mod GBS og er i cirka samme stadie. Pfizer er en amerikansk lægemiddelproducent, som har eksisteret i mange år, men som mange især har lært at kende med udviklingen af en coronavaccine. Det holder os på dupperne, udtaler Per om konkurrenten. Det er også en validering af vores projekt, og at der er et potentielt marked for vaccinen.

MinervaX er yderligere blevet bekræftet i, at projektet er levedygtigt ved, at de har opnået ’prime’-status ved det europæiske lægemiddelagentur (European Medicines Agency – EMA) for vaccinens potentiale til at dække et udækket medicinalt behov. I starten af 2023 kunne life science startuppen også annoncere, at de har opnået ’fast track’-status på vaccinen hos US Food & Drug Administration (FDA). Formålet med ’fast track’ er at hjælpe startuppen med at få den nye vaccine hurtigere på markedet og derved hurtigere til patienten.

Læs mere om MinervaX her.


Nævnte emner i artiklen:

Andre indlæg under
Community-historier

Her kan du læse interessante, sjove, skæve og inspirerende historier om virksomhederne i Symbion Community.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag