Job i Symbion

Ledige stillinger

Når vi søger nye medarbejdere til spændende udfordringer i Symbion, slår vi dem op på denne side. Måske er det dig, vi søger – eller måske kender du én, der brænder for at gøre en forskel for iværksættere og iværksætteri.


Højre hånd til driftsdirektøren

Symbion søger en teknisk stærk og praktisk orienteret højre hånd til vores driftsdirektør.

Har du solid teknisk forståelse og erfaring med drift af bygninger og tekniske installationer? Kan du tale med håndværkere og leverandører på lige fod med kunder – og samtidig bevare overblikket i en ofte hektisk og omskiftelig hverdag ? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

Som højre hånd til vores driftsdirektør bliver du en central del af den daglige drift af Symbions 5 startup miljøer (ca. 50.000 m2, beboet af +600 startups) i København.

Symbion har sit primære fokus på virksomheder indenfor LifeScience, MedTech og IT og som det seneste nye, etableringen af et nyt miljø for kvantevirksomheder. Det stiller store krav til stabilitet og drift af den tekniske infrastruktur, men også store krav til de infrastruktur- og byggeprojekter som vi hjælper vores virksomheder med. Vi er med på hele deres rejse fra den tidlige start i et lille laboratorie og frem til de en dag flytter i eget domicil – og den rejse med alle de krav, ønsker og udfordringer til udvidelse og etablering af teknik og faciliteter, er der hvor Symbion gør en forskel.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med driftsdirektøren og Symbions driftsteam på 7 personer og du bliver en vigtig person i den daglige koordinering og opfølgning på tekniske driftsopgaver såvel som den daglige koordinering med eksterne leverandører, kunder, håndværkere m.fl.

Dine primære opgaver

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

Du behøver ikke selv kunne udføre alle håndværksmæssige opgaver. Det vigtigste er, at du forstår teknikken, kan identificere problemerne og kan styre de rigtige mennesker til at løse dem.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en bred teknisk baggrund såsom

Det vigtigste er dog ikke din titel eller uddannelse og har du en bred teknisk erfaring, erfaring og forståelse for området eller har du praktisk erfaring indenfor netop dette felt, så hører vi også meget gerne fra dig.

Du har gerne erfaring med flere af følgende områder:

Som person er du struktureret, løsningsorienteret og god til at skabe fremdrift. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også med et tæt samarbejde med driftsdirektøren og de øvrige kolleger.

Du er ikke bange for at tage telefonen, når noget går galt – og du følger op, indtil problemet er løst.

En rolle med stor indflydelse

Du får en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på vores kunder såvel som tæt på den tekniske drift og de beslutninger, der har betydning for Symbions ejendomme.

Du får en høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med teknisk drift, energioptimering og vedligeholdelse.

Du bliver samtidig en del af en organisation med mange forskellige lejere og et dynamisk miljø, hvor god kundeservice er afgørende.

Vi tilbyder

Er du vores nye højre hånd?

Hvis du kan lide teknik, drift, problemløsning og ansvar, og hvis du motiveres af at få tingene til at fungere i praksis, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og CV til kbj@symbion.dk

Vi indkalder løbende til samtaler.