Danske Greentech virksomheder

Danske Greentech virksomheder: En symbiotisk succeshistorie

Danmark har længe været førende i grøn teknologi og energiproduktion. Dette vender ikke kun hoveder på grund af investeringen i vores alles fremtid, men også på grund af investeringen...

Af Symbion

Senest redigeret: 30. maj 2023


Danmark har længe været førende i grøn teknologi og energiproduktion. Dette vender ikke kun hoveder på grund af investeringen i vores alles fremtid, men også på grund af investeringen i den danske økonomi. 

3 ting vi kan lære af de danske Greentech virksomheder

Her er hvad vi kan lære af dem som formår at være bæredygtige, også i økonomien:

1. Hav en god idé (og en realistisk plan)

En af de første ting, du skal have styr på, er din idé. Hvad er det, du gerne vil opnå? Og hvordan vil du nå dertil? Det er ikke nok at have en god idé – du skal også have en plan for hvordan du vil omsætte den til virkelighed.

For at kunne skabe en bæredygtig virksomhed, er det afgørende, at du tænker langsigtet. Du skal have en idé om, hvordan du kan skabe værdi for både dig selv, dine medarbejdere og samfundet. Det er ikke altid let, men det er vigtigt, at du tager dig tid til at overveje hvad det er du gerne vil opnå, og hvordan du kan nå dertil.

2. Overskud hvor muligt, underskud når nødvendigt

Greentech er en industri i konstant udvikling. Når du har fundet din gode idé og udviklet dine produkter eller services, står du stadig overfor den unikke udfordring at skulle konkurrere i en industri plaget af forandring.

Firmaer som Vestas har længe formået at holde ud når vindene skifter. Fra underskud til overskud, hvis du kan sikre en identitet bygget på tillid, og et samarbejde med investorer og innovatører, er der ikke nogen ændringer i det økonomiske klima du ikke kan komme tilbage fra.

3. Brug alle de (bæredygtige) ressourcer du kan!

I Danmark har vi et tæt samarbejde mellem regering og virksomheder, når det kommer til at udvikle og implementere grøn teknologi. Dette samarbejde giver os mulighed for at udnytte de bedste kompetencer fra begge verdener og sikre at vi kan nå vores klimamål.

Sørg altid for at vide hvad hjælp du har til rådighed. Om det er gennem organisationer som Gate 21, eller statsfonde, har du altid flere ressourcer end du tror i det danske marked.

Læs også: Hvad er greentech?

Her er 3 eksempler på succesfulde danske Greentech virksomheder

1. Vestas

Trods flere år med underskud, har Vestas altid kunnet formå et comeback. På styrken af et tæt samarbejde med regeringen, og deres status som verdens ledende vindmølleproducent. Uanset hvordan udfaldet er et givent år, har Vestas alligevel investeret langsigtet i ny teknologi, og forblevet verdensleder i grøn energiproduktion.

2. Spirii

Spirii er storudbyder for ladning til elbiler. De vandt prisen for Nordens bedste green tech startup fra Global Startup Awards 2022. De er blandt Europas førende indenfor løsninger til både firma- og privatforbrug, men udover deres fleksibilitet er én ting man kan lære fra deres succes dette:

Ude godt, men hjemme først

Greentech-startups i Danmark har masser af fordele, som den høje grad af offentlig og privat samarbejde, og den synlighed det giver at arbejde i verdens førende land for grøn energi.

Spirii startede i 2019 med en god idé, som de har kunnet føre videre ud i det internationale marked, hvor de nu står i konstant, og opsigtsvækkende vækst.

3. Gate 21

Greentech-startups i Danmark viser, at det er muligt at skabe lønsomme virksomheder, der gør en positiv forskel for miljøet, selv på en mindre, lokal skala.

Gate 21 har siden 2009 været førende i at forbinde virksomheder, institutioner og kommuner i Storkøbenhavn, til at stå sammen om at skabe vækst indenfor grøn omstilling. Det er et ideelt eksempel på de unikke ressourcer der er adgang til i Danmark, med rige muligheder for nye startups til at skabe et stærkt netværk til potentielle kunder eller samarbejdspartnere.

I fremtiden vil der formentlig være stadig større efterspørgsel efter grøn teknologi, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne fortsætter med at lære af hinanden og udvikle deres forretningsmodeller, så de kan tjene penge på deres teknologi.

Fuglebakken

Hos Symbion har vi længe støttet iværksættere og skabt plads til at dele viden, og forbedre os gennem samarbejde. I 2023 åbner vi et nyt vækstcenter og kontorfællesskab for greentech og life science startups, “Fuglebakken by Symbion” på Frederiksberg. Derfor håber vi at høre fra din virksomhed, og at du vil hjælpe med til at skabe et stærkt ressourcenetværk. 

Se mere om Fuglebakken her. Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon eller email.


Nævnte emner i artiklen:

Andre indlæg under
Guides

Få tip og tricks til “alt mellem himmel og jord” i vores mange guides.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag