Når stress ikke bare er stress

Jørgen Folkerse er læge og dr. med og har i mange år beskæftiget sig med begrebet "Den gode stress", som vi med fordel kan benytte aktivt i vores hverdag....

Af Symbion

Senest redigeret: 20. juli 2022


Interview med Jørgen Folkersen, læge og dr. med. 

Du fortæller, at der er stor forskel på stress hos hhv. mænd og kvinder. Kan du uddybe det?

Mennesker har et hormon, der hedder oxytoxin, men det er mest aktivt hos kvinder. Det gør kvinder bedre til at yde omsorg for eksempelvis børn – også under ”truende omstændigheder”.

Oxytocin har en beskyttelseseffekt imod stress, men den reduceres med alderen, når kønshormonerne falder efter klimakteriet (overgangsalderen, red.). Derfor er ældre kvinder mere stress-udsatte end yngre kvinder og mænd. Mange tænker på en for stor arbejdsbelastning hjemme og på jobbet, når snakken falder på stress.

Du arbejder med et udvidet stressbegreb. Hvad indeholder det?

Det udvidede stressbegreb omfatter, at mennesker har nogle forprogrammerede mentale mekanismer, som beskytter os mod meget smertefulde oplevelser.

En af disse mekanismer sørger blandt andet for, at vi på langt sigt ”glemmer” disse oplevelser, men de ligger og ”ulmer”, og der er mange psykiske og fysiske langtids-skadevirkninger af gammel hengemt stress.

Da der samtidigt kan forekomme andre og nye stress-oplevelser, som yderligere forværrer situationen, består det udvidede stressbegreb i, at man erkender, at både ny stress og gammel ”skjult stress” tilsammen udgør den samlede stressbelastning.

Ved forebyggelse og behandling af stress er det vigtigt at kunne håndtere begge former for stress.

Du beskæftiger dig ligeledes med ’den gode stress’. Kan du kort beskrive, hvad den indeholder, og hvordan vi kan bruge denne type i hverdagen?

Der er tre eksempler på god stress, som alle menes at være ”forprogrammeret” ind i os.

  • Det første eksempel har jeg nævnt ovenfor og drejer sig om oxytocins forskellige positive virkninger på omsorg og udvikling af venskaber (det såkaldte ”tend and befriend”-respons)
  • Det andet eksempel er, at man har opdaget et hormonelt baseret ”udfordrings-respons”, hvor den enkelte person via mentaltræning og oplæring kan forvandle en skadelig stress-situation til positiv stress, som virker opbyggende og udviklende. Udfordrende fysiske belastninger (eks. elitesport) eller mentale udfordringer på arbejdet kan håndteres ved at bruge dette udfordrings-respons.
  • Det tredje eksempel er et ”samarbejdsrespons”, hvor mennesker og andre flokdyr er i stand til at samarbejde under stor fare i stedet for at løbe væk, som det simple flugt-respons. Dette samarbejdsrespons kan gøre mennesker og dyr i stand til at overkomme langt større farer og forhindringer, end et enkelt individ kan klare.

Du fortæller, at det er muligt så at sige at transformere ’den skadelige stress’ til ’den gode stress’. Kan du beskrive det nærmere?

Som voksne individer danner vi vores egen mening om hvilke opgaver, vi mener, vi kan klare, og hvilke vi ikke tror, vi kan klare – også selvom vi ikke har prøvet dem før.

Hvis vi så bliver sat til at løse opgaver, som er på kanten af, hvad vi har prøvet, kan vi reagere med skadelig stress – specielt hvis opgaven skal udføres for øjnene af andre mennesker. Vi har måske selv oplevet at ”klappen gik ned” midt i en eksamenssituation, eller vi glemmer hvad vi skal sige midt i, at vi holder et foredrag. Eller vi er til køreprøve og gør noget forkert, selvom vi godt ved, det er forkert – af lutter nervøsitet.

Det er hér mentaltræningen kommer ind i billedet. Den gør os bl.a. i stand til at yde under pres – uden at det er skadeligt.

Derudover må man se nærmere på, hvordan man har ”iscenesat” sig selv og arbejde hen imod at man selv og omgivelserne opfatter det naturligt, at man gør sit bedste, men at der kan være variationer i ”dagsformen” for alle mennesker.

En kultur hvor man hele tiden dømmer og peger fingre ad hinanden er en stor stress-generator og en dræber af personlig udvikling og virkelyst.

Er der noget, der har overrasket dig, efter at du for nogle år siden begyndte at beskæftige dig indgående med emnet?

Ja, der er to store overraskelser. Den ene er, hvor tæt en sammenhæng der er imellem krop og psyke bl.a. mht. til de fysiske skadevirkninger af psykisk stress. Man kan sige, at det først er nu, at videnskaben for alvor har opdaget, at krop og sjæl hænger uløseligt sammen, selvom der har været talt og skrevet om det siden tidernes morgen.

Den anden ting, der har overrasket mig meget, er, i hvor høj grad det er biologisk indprogrammeret i mennesker, at vi godt nok er separate individer, der i teorien kan overleve som enkelt-individder, men at vi i høj grad psykisk er programmeret til at fungere som flokdyr.

I vores kultur hylder vi meget det succesfulde enkeltmenneske, men i praksis ser virkeligheden helt anderledes ud.

En væsentlig del af vores psykiske forprogammering (og velbefindende) er knyttet til mennesker som sociale dyr, hvilket Charles Darwin også allerede var klar over.

www.mind-education.dk/


Nævnte emner i artiklen:

Andre indlæg under
Startup & iværksætteri

I denne kategori kan du læse artikler om startup & iværksætteri generelt. Er du på udkig efter historier om communityets virksomheder, skal du scrolle op til kategorien Community-historier.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag