Loyalitetsprogram

Loyalitetsprogram – Styrk din virksomhed med kundeloyalitet

Loyalitetsprogrammer er et effektivt værktøj til at øge salget og kundetilfredsheden hos en virksomhed. Ved at tilbyde kunderne belønninger for deres loyalitet, kan virksomheder skabe et stærkt forhold til...

Af Symbion

Senest redigeret: 30. maj 2023


Loyalitetsprogrammer er et effektivt værktøj til at øge salget og kundetilfredsheden hos en virksomhed. Ved at tilbyde kunderne belønninger for deres loyalitet, kan virksomheder skabe et stærkt forhold til deres kunder og øge kundetilfredsheden væsentligt.

Hvad er kundeloyalitet? 

Kundeloyalitet defineres individuelt, forretning til forretning. For nogle virksomheder handler det meget om hvor ofte en kunde vender tilbage og hvor meget en kunde køber. For andre handler det om, hvor meget kunden viser engagement og loyalitet i forhold til virksomheden. 

Kundeloyalitet kommer selvfølgelig ikke af sig selv. Det kræver stærk kundeservice og en række forretningsbeslutninger, der skal gavne forholdet til kunden – det kunne for eksempel være et loyalitetsprogram. 

Et par helt centrale elementer indenfor stærk kundeloyalitet er: 

  • Vælge produkter og ydelser i god kvalitet
  • Hurtig og nem kundeservice 
  • Levering til tiden
  • God intern kommunikation

Hvad er et loyalitetsprogram? 

En virksomhed har godt af tilbagevendende kunder. Det er dem der mest ihærdigt vil stå på mål for virksomheden, og hvis man behandler dem godt, kan de i mange tilfælde fungere som en slags gratis markedsføring. Det skyldes at de ofte vil fortælle dem de kender, om brandet.

Ved at tilbyde loyale og tilbagevendende kunder rabatter, gratis varer eller andre former for belønninger, kan virksomheder opbygge et stærkt forhold til deres kunder og øge deres salg. Samtidig vil det stærke forhold skabe en følelse af loyalitet mellem kunden og virksomheden, som vil få kunden til at forblive hos jer, frem for at søge mod andre udbydere. 

Et loyalitetsprogram er altså et system eller en strategi, der belønner kunder for deres køb og engagement omkring en forretning med point, rabatter, eksklusive tilbud eller andre belønninger.

Ved at implementere et loyalitetsprogram i din forretningsplan, kan du opnå mange fordele bl.a.: 

  • Et stærkt brand
  • Stor kundetilfredshed
  • Mere salg 
  • Fællesskab i kundekredsen 

Hvorfor er det vigtigt med et loyalitetsprogram?

At lave loyalitetsprogrammer er en del af din virksomheds markedsføring, og en ret værdifuld del endda. Hvis du plejer dine stamkunder med loyalitetsrabatter- og belønninger, vil de komme igen. Dette er billigere for din virksomhed, end at skulle bruge stor energi på at skaffe helt nye kunder. 

Loyale kunder har en følelsesmæssig tilknytning til det brand, de er loyale overfor, på trods af et måske stort marked. Derfor er de altså mere tilbøjelige til at købe mere og bruge flere penge, end helt nye kunder der besøger din forretning for første gang. Man tjener simpelthen penge på kundeloyalitet, med højere konverteringsrater og større købsværdier.  

En virksomheds succes afhænger af god kundeservice. 

Loyalitetsprogrammer koster en virksomhed lidt ekstra penge, men de er godt givet ud, da de i høj grad påvirker hvordan kunden opfatter din virksomhed. Kunder vil gerne føle sig værdsat af en virksomhed, og det gør man klogt i at opfylde. 

4 gode bud på det effektive loyalitetsprogram

Når du skal lave det bedste loyalitetsprogram til din virksomhed, skal du forholde dig til hvilken slags fordele, dine kunder helst vil kunne drage af. Hvorfor kommer kunderne igen, og hvordan kan du få dem til at blive loyale, med et loyalitetsprogram? Vi giver her 4 bud på loyalitetsprogrammer, der måske passer til din forretning: 

  1. Rabatprogram – Her får kunderne større og større rabat, desto mere de køber i din forretning.
  2. Pointsystem – Her kan kunden optjene point for hver gang de køber noget i din forretning, så der til sidst vil være til en gratis vare.
  3. Medlemsordning – Man laver en medlemsklub for loyale kunder, hvor der er særlige tilbud og måske et nyhedsbrev med kampagner.
  4. Betalingsprogram – Man sælger medlemskort, hvor man kan optjene rabatter.

Bliv en del af et kontorfællesskab og skab din forretning 

I Symbion kan du blive en del af et fedt kontorfællesskab efter dine ønsker, med mange andre dygtige forretningsdrivende. 

Symbion er det oplagte sted for dig som vil skabe ny viden, nye ideer og relationer med andre iværksættere, der deler samme passion som dig. 

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, hvis du ønsker at vide mere. 

Vi hjælper dig gerne med nye og spændende udfordringer!


Nævnte emner i artiklen:

Andre indlæg under
Guides

Få tip og tricks til “alt mellem himmel og jord” i vores mange guides.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag