Et farvel til hjemmearbejdets midlertidige glæder og goddag til ’flere ved mere’

Listen over fordele for både medarbejdere og virksomheder ved at arbejde på et kontor er lang og handler om muligheden for vidensdeling, sparring og udvikling – læs her nogle...

Af Michella Ahler

Senest redigeret: 30. maj 2023


I to år har hjemmearbejde været hverdagskost for langt de fleste danskere, men det har ikke været helt uden besvær, ulemper og for nogle også tilbagegang. Listen over fordele for både medarbejdere og virksomheder ved at arbejde på et kontor er til gengæld lang – læs her nogle af dem.

Kultur

Det er ingen hemmelighed, at en sund virksomhedskultur er alfa og omega for en god arbejdsplads. Den skabes og udleves nemmest ansigt til ansigt og danner grundlaget for fælles normer, adfærd og værdier. Derudover er kulturen også den vigtigste og største konkurrencefordel, som din virksomhed kan have. Konkurrenter har det med at kopiere strategier og hamstre hinandens kunder, men det er langt sværere at imitere jeres kultur.

Innovation

Ny information, brainstorming, prototype, test og evaluering – det er stadier, som langt de fleste iværksættere kender til. Ikke alle disse stadier kræver fysisk interaktion, men en undersøgelse fra Global Study peger på, at det forbedrer langt de flestes kreativitet. Din innovationsevne kan nemlig falde med 7 procent, hvis ikke du får den læring og stimulering, som dine medarbejdere kan give dig ved fysisk tilstedeværelse.

Community

At dele kontor med andre kan bidrage med en forbundenhed og gode bekendtskaber og de er ofte den primære årsag til, at medarbejdere bliver i en virksomhed. Har du en enkeltmandsvirksomhed kan det anbefales, at du opsøger fællesskaber, som du kan sparre med. I Symbion Community er der fokus på at skabe de bedste betingelser for iværksættere og der udbydes derfor månedligt faglige og sociale events, der gør det nemt at mødes på tværs af brancher og interesser. De faglige events er åbent for alle og kan findes på eventkalenderen, der jævnligt opdateres.

Variation

Flere undersøgelser af hjernen viser, at mennesket konstant higer efter variation og stimulation, for at kunne yde sit bedste. Når vi er stimulerede, er vi nemlig mere tilbøjelige til at føle os inspirerede, tilfreds udfordrede og glade. Med hjemmearbejdet forsvinder det naturlige flow, der opstår til og fra kontoret og i selskab med andre – og det mindsker stimulationen. Til gengæld øges den ved innovative og funktionelle miljøer med plads til forskellige typer af arbejdsmåder. Det gælder blandt andet coworking-områder, udendørsarealer og fordybelsesrum.

Tilsammen giver de fire områder adgang til øget engagement, inspiration, læring og socialt netværk. Kvaliteter, som er afgørende for virksomheder, der ønsker at vækste, performe mere og levere værdi.

Andre indlæg under
Startup & iværksætteri

I denne kategori kan du læse artikler om startup & iværksætteri generelt. Er du på udkig efter historier om communityets virksomheder, skal du scrolle op til kategorien Community-historier.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag