Betalingstjeneste
 i Virksomheder i Symbion Netværket

Betalingsudbyderen Reepay er blevet solgt til investeringsselskabet PSG og bliver dermed en del af en global aktør inden for betalingstjenester.

En del af en international koncern

Amerikanske PSG, der er i gang med at udvide forretningen i Europa, købte i november den seks år gamle betalingstjeneste Reepay, for et trecifret millionbeløb. Med opkøbet bliver Reepay en del af en koncern, der også består af tyske Billwerk. For Reepay, som har udviklet en platform til styring af betalingsprocesser, er det en vigtig milepæl på vejen mod at være førende i Europa. Med salget er næste skridt nemlig at udvide i Norden i både Sverige og Norge, og det kræver forandringer i virksomheden, vurderer de: ”Vi skal til at udfylde nogle nye roller og det betyder, at vi skal ansætte mange flere medarbejdere”, fortæller Robert Mygind, grundlægger og administrerende direktør i Reepay, som i skrivende stund har 10 ansatte.

Den nye koncern kommer ikke til at have nogen betydning for betalingstjenestens nuværende kunder som blandt andet er Danske Spil, DBA og Matas. Derimod har Robert Mygind en vision om at fastholde den personlige tilgang i kundeservicen, som er en del af Reepays DNA: ”Vi kommer til at bibeholde den måde, som vi hele tiden har arbejdet på i Danmark og de erfaringer tager vi med videre, når vi skal ud på nye markeder”, siger Robert Mygind og uddyber: For Reepay betyder opkøbet, at vi får mere kapacitet til at gå ind i markeder og nye betingelser for at vækste forretningen, men det kræver, at vi gentager det forløb, vi gik igennem, dengang vi startede”.

Fremover har Reepay en forventning om at forbedre deres produktside, som håndterer abonnementsbetalinger, og sammen med PSG og Billwerk udvælge andre interessante virksomheder til koncernen.

Community som springbræt

Reepay har siden opstart været en del af Symbion Community, der i dag består af mere end 650 virksomheder og iværksættere inden for forskellige brancher såsom it, tech og life science. Med kontor på både det tidligere Orbit by Symbion, Symbion Fruebjergvej og de seneste fire år på Univate Njalsgade by Symbion, har de været en fast bestanddel i netværket og derigennem mødt forskellige brancher.

Set i bakspejlet har community’et blandt andet været gavnligt for Reepay i forbindelse med vidensdeling, fortæller Robert Mygind: ”Vi har talt med naboerne i huset og delt erfaringer med hinanden. Vi har blandt andet kunne tale med ligesindede om det at rejse kapital”. Han påpeger, at det at dele kaffemaskine og bo side om side med andre lignende virksomheder gør kontorfælleskabet særlig brugbart for helt spæde startups på grund af et fokuseret netværk og et nærværende community.

Seneste blogindlæg
CPHLabs