CPHLabs udvider med foodlab

Delelaboratoriet CPHLabs i Symbion har åbnet en ny specialiseret afdeling for food-startups, nemlig CPHLabs Food. Foodlab’et skal støtte startups inden for fødevareindustrien og fremme fødevarebaserede innovationer

Af Christine

Senest redigeret: 20. august 2024


Delelaboratoriet CPHLabs i Symbion har åbnet en ny specialiseret afdeling for food-startups, nemlig CPHLabs Food. Foodlab’et skal støtte startups inden for fødevareindustrien og fremme fødevarebaserede innovationer. Food-startups kan afprøve sine idéer, om man er ved at udvikle fødevareprodukt, – ingrediens eller -proces. Virksomhederne, som er flyttet ind i foodlab’et, er allerede i fuld gang med at udvikle fremtidens alternative bæredygtige løsninger – som proteinpulver fra melorme og tang-kaviar.

Delelaboratoriet CPHLabs

CPHLabs åbnede i foråret 2020 og er et samarbejde mellem Symbion, REBBLS & Københavns Universitet med støtte fra Industriens Fond. At have sit eget laboratorium er en dyr affære, og når man stadig er i den spæde start, er det for mange ikke muligt at dække udgifterne til dette. Der har været et behov for, at startups billigere og hurtigere kunne afprøve deres eksperimenter, hvilket CPHLabs understøtter.

Gennem delelaboratoriet kan man leje en laboratoriebænk og få adgang til udstyr, som man måske normalt ikke ville have råd til. Efter flere efterspørgsler er det nu også muligt for fødevarestartups at leje en laboratorieplads. Flere startups er allerede flyttet ind i foodlab’et!

Biofynt

Biofynt arbejder med insektbaserede proteiningredienser, hvor de udvinder protein fra melorme bioteknologisk, som de omdanner til pulver – Insekter er en høj proteinkilde og et bæredygtigt alternativ til de animalske proteinkilder. Startuppen arbejder mod at fremstille en mere neutral smag og reducere farvningen af pulveret.

Biofynt havde sin start hjemme hos co-founder Angela Ruales Salcedo. Efter noget tid besluttede de sig for, at de gerne ville være en del af et professionelt miljø. Den ene af grundlæggerne Paloma er en del af REBBLS, og hun havde derfor muligheden for at sammenligne forskellige laboratoriemiljøer, herunder CPHLabs, udtaler Angela. Biofynt blev en del af CPHLabs, da de blandt andet syntes, at prisen var konkurrencedygtig i forhold til leje af en laboratoriebænk og adgang til laboratorieudstyr. Men vi havde brug for at arbejde i et miljø med andre fødevarebaserede projekter, siger Angela, vi kunne smagsteste vores produkt. Biofynt havde behov for et foodlab. Og de var bestemt ikke de eneste.

Algenius Food

Algenius Food, en af de andre startups i foodlab’et, arbejder med tangbaserede erstatninger til animalske produkter, hvor deres første produkt er tang-kaviar. De to founders ville gerne undersøge alternative proteinkilder, som ikke var blevet udforsket endnu. Derfor kastede de sig over tang, da tang er fyldt med næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Ligesom med Biofynt var det nødvendigt for Algenius Food med et foodlab for at kunne videreudvikle produktet. Generelt er der ikke mange foodlabs ledige, og vi har brug for et godkendt fødevarested, udtaler co-founder og CTO Aleksandra Marczak. Vi kan ikke bare arbejde i et hvilket som helst delelaboratorie, for der kan vi ikke smage på produktet.

Foodlab’et passede lige til Algenius Food, især adgangen til laboratoriet døgnet rundt. Man kan have fleksible arbejdstider, som gør det nemt at kombinere med andre aktiviteter, siger Aleksandra.Prisen var også en vigtig faktor: Når vi skal teste, har vi ikke råd til selv at købe udstyret, så her har Lotte [CPHLabs Manager] været meget hjælpsom med at hjælpe med at skaffe udstyr.

Fællespassion i foodlab’et

Det er ikke kun selve faciliteterne, men også det community, som følger med i foodlab’et, fødevarevirksomhederne sætter stor pris på. Vi deler en fællespassion, siger Aleksandra, og så kan vi udveksle forskellige udfordringer og spørgsmål om for eksempel produktion, sikkerhed og processer.

Placeringen af foodlab’et på Symbion Østerbro har også den fordel, at Food & Bio Cluster er beliggende i samme bygning. Food & Bio Cluster hjælper og støtter virksomheder, som har fokus på udviklingen af fødevarer og bioressourcer. De kan hjælpe tidlige food-startups med at navigere i fødevareindustrien i alt fra udviklingsfasen i laboratoriet til det forretningsmæssige som nyopstartet virksomhed. Algenius Food er også medlem af Food & Bio Cluster. Det er utroligt praktisk at have dem lige rundt om hjørnet, udtaler Aleksandra, så skal man ikke gå langt for lige hurtigt at kunne stille sine spørgsmål.

Angela er også glad for det community, som man får i foodlab’et. Alle arbejder med mad, og alle taler det samme fagsprog. Man kan også finde måder at interagere med hinandens projekter på som ’lad os prøve min ingrediens i dit produkt’. Det er ikke kun fysisk i laboratoriet, at Angela mærker fællesskabet, men også med resten af Symbion Community til blandt andet sociale og faglige events.  

CPHLabs Food’s officielle åbningsreception var 23. november 2023.

Læs mere om CPHLabs Food her.


Nævnte emner i artiklen:

Andre indlæg under
Community-historier & Symbion-nyheder & Community-historier & Symbion-nyheder

Her kan du læse interessante, sjove, skæve og inspirerende historier om virksomhederne i Symbion Community.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag