3 Gode grunde til at etablere en professionel bestyrelse

Tre gevinster ved en professionel bestyrelse og gode råd til, hvordan du rekrutterer de rette kandidater til opgaven, der matcher lige netop din virksomhed.

Af Michella Ahler

Senest redigeret: 30. maj 2023


Hvorfor skal du have en professionel bestyrelse?

Har du nogensinde overvejet at etablere en bestyrelse i din startup og spekuleret over, om det egentlig vil gøre en forskel for lige netop din virksomhed? Du er højst sandsynlig ikke den eneste med denne overvejelse, der kan være starten på en mere succesfuld virksomhed. Alt for mange undervurderer dog vigtigheden af en professionel bestyrelse, hvorfor nogle vælger at udpege venner og bekendte til bestyrelsesmedlemmer. Oftest lever det desværre ikke op til professionelle forventninger eller fører til de ønskede resultater.

Læs her hvorfor du omhyggeligt bør overveje en professionel bestyrelse og hvordan du finder de helt rette kandidater til opgaven som professionelt bestyrelsesmedlem.

En ny ledelsesform

Mange iværksættere og startup-virksomheder starter med et advisory board, som har samme formål som en professionel bestyrelse; nemlig at styre virksomhed mod succes bedst muligt. Den store forskel er dog, at en professionel bestyrelse har reel magt. De er ultimativt ansvarlige såfremt virksomheden bliver sagsøgt, og har således tilsynspligt og et juridisk medansvar. Dette betyder omvendt, at en professionel bestyrelse ofte vil være mere seriøse og engagerede, eksempelvis i forhold til virksomhedens strategi og forretningsudvikling.

Uanset man ønsker den juridiske konstruktion eller ej, viser data at alle virksomheder uanset størrelse drager stor gavn af en af disse. De dokumentarbare gevinster kan deles op i tre områder:

1. Strategi

For det første kan bestyrelsen/advisory boardet som sparringspartner hjælpe med at træffe og forbedre de ofte svære strategiske beslutninger angående virksomhedens mål, visioner og politik. Ledere har fokus på driften og ”nusser” med alle detaljerne, mens bestyrelsens arbejde er at se tingene fra helikopteren ud fra en langsigtet vision. Derudover viser undersøgelser, at flere virksomheder oplever, at bestyrelsen har hjulpet med at øge innovationen og ikke mindst lært dem nye kompetencer eller gjort dem opmærksomme på nye teknologier.

2. Profitabilitet

Ønsker din virksomhed en endnu større omsætning, er der også hjælp at hente hos en bestyrelse. For eksterne bestyrelsesmedlemmer har overordnet også en positiv effekt på omsætningen såvel som på virksomhedens overskudsgrad. Samtidig fremstår virksomheden udadtil mere professionel med en ekstern bestyrelse, som også kan øge værdiansætningen.

3. Salg

En bestyrelse kan også have betydelig indflydelse på virksomhedens salgstal. Undersøgelser viser, virksomheder som etablerer en bestyrelse eller et advisory board har en markant større sandsynlighed for at have +20% årlig salgsvækst end deres konkurrenter uden en bestyrelse. Advisory board- og bestyrelsesmedlemmer er gode ambassadører for din virksomhed, og kan gennem deres netværk ofte generere værdifulde leads.

De rette kandidater til den professionelle bestyrelse

Er man blandt dem, der ønsker at etablere en bestyrelse eller et advisory board, er det vigtigt, at gøre sig omhyggelige overvejelser om rekrutteringen af medlemmer. Processen kan nemlig for nogen være lang og indviklet. Derfor tager de den hurtige og nemme løsning ved at udpege familie og venner som bestyrelsesmedlemmer. Det kan dog være en god idé at finde og identificere de kompetencer, som virksomheden søger hos bestyrelsen. Det sikrer, at medlemmerne faktisk har den relevante viden og erfaring, man ønsker.

Én af de største udfordringer ved at rekruttere bestyrelsesmedlemmer er dog adgangen til netop talent og specialistviden, der matcher lige nøjagtig virksomhedens profil. For hvor finder man en kompetent bestyrelse? Én af de virksomheder som hjælper med den problematik, er matchmaking-portalen nBoard. De garanterer, at alle kandidater har ledelseserfaring, bestyrelseserfaring eller relevant specialistviden. Her kan din virksomhed søge bestyrelsesposter i et stort netværk samt modtage hjælp og vejledning gennem hele processen. En bred søgning, som strækker sig ud over eget netværk, kan give en mangfoldig bestyrelse, hvor diversiteten mellem medlemmernes kompetencer, baggrund, alder og køn er stor. Det kan både være med til at skabe en god dynamik blandt medlemmerne og medføre forskellige inputs til, hvordan virksomheden fremadrettet skal drives.

Få mere information om professionelle bestyrelser og hvorfor det er en god idé, ved at deltage til eventet  Værdien af advisory boards og professionelle bestyrelser den 4. oktober 2019.

Læs også: 5 tips til at udvikle professionelle netværk

Andre indlæg under
Guides

Få tip og tricks til “alt mellem himmel og jord” i vores mange guides.



Danmarks største startup miljø.

Bliv en del af Symbion Community i dag