Symbion – Danmarks første startup-miljø

Symbion har siden sin spæde start været kendetegnet ved en særlig iværksætterånd. Ikke bare da tre idealistiske forskere fra Københavns Universitet skabte en non-profit fond, hvis formål var at etablere et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter men også i deres utrættelige kamp for at skabe et spirende miljø, der skulle hjælpe nystartede iværksættere med at komme i gang.

Godt 30 år efter sin fødsel – og med mange spændende tiltag undervejs – må Symbion siges at være blevet den succes, der var lagt op til: Veldrevne IT- og biotech-firmaer har vokset sig store inden for Symbions mure, og Symbion selv har også haft vokseværk. Nu fylder Symbion i alt fem lokationer: på Fruebjergvej, på CBS Campus, på KU Nørre Campus og to på KU Søndre Campus.

Med sin beliggenhed på Københavns Universitet og CBS og med IT Universitetet som nabo, forfølger Symbion den ånd, fællesskabet opstod af, nemlig at skabe bånd mellem universitet, det etablerede erhvervsliv og iværksætteri. Her kan nystartede firmaer prøve deres ideer af og få del i den synergieffekt, der opstår, når flere nye firmaer inden for samme branche deler kantine og kaffemaskine – og ikke mindst deltager i de mange faglige og sociale arrangementer, der knytter forbindelser mellem de enkelte virksomheder. Iværksætterånden må siges stadig at gennemsyre Symbion.

Samarbejde på tværs

Netværk og socialt samvær er en stor del af Symbion Community. Det er en af grundene til, at små start-ups vælger at få kontor her. Eller som Morten Overgaard fra Toolpack Solutions siger: ”Jo mindre virksomhed, jo større er tendensen til at søge socialt samvær med andre.” Hos Toolpack365 er de en lille håndfuld medarbejdere, og derfor har de nydt godt af det netværk og sociale liv, Symbion Community lægger op til. Når der er sportsdag, melder de sig til. ”Og fordi vi ikke kan stille med et helt fodboldhold, bliver vi sat sammen med nogle andre fra community’et. Dem lærer man så at kende på den måde,” fortæller Morten Overgaard, der har fået bekendtskaber fra community’et, som han også ses med privat. Sammen med de andre medarbejdere i Toolpack Solutions tager Morten Overgaard og hans kolleger også tit turen fra Univate Njalsgade på Islands Brygge til Fruebjergvej på Østerbro for at høre nogle af de mange talks, der bliver holdt derude. ”Noget af det altoverskyggende ved Symbion er jo netværket. Vi møder hinanden og kan være behjælpelige med hvem, der måske kan lige dét, en af de andre virksomheder efterspørger,” siger Morten Overgaard. Derfor er medarbejderne fra Toolpack Solutions også tit at finde ved fredagsbaren, eller når der er ’netværkskage’, en gang om måneden. Og selvfølgelig også til den årlige julefrokost.

Fællesskabet er også en af grundene til, at økonomen Erik Plinius vendte tilbage til Symbion efter at have været væk i 15 år, hvor han havde haft et andet arbejde. ”Det er vigtigt, når man er en lille virksomhed. For her er alt det, en stor virksomhed kan tilbyde,” siger han.  Hans Christian Bothmann er også tit af finde, når der skal netværkes. Han er partner i Blue Business og fortæller, at der var en særlig grund til, at Blue Business valgte at være i Symbion. ”Vi havde behov for, at være et sted, hvor der skete mere, end der hvor vi var tidligere. Her er der virkelig dynamik og knald på. Det er tydeligt at mærke, at man er i et netværksmiljø. Det er interessante mennesker, man møder ved kaffemaskinen,” siger Hans Christian Bothmann. Hans virksomhed har en fast kundekreds og er ikke som sådan på udkig efter flere kunder, men netværket i Symbion lægger også op til, at man finder samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at løse en opgave – eller at kunder lægger vejen forbi, fordi de alligevel skal til et møde i Symbion. “Så beder man dem selvfølgelig lige om at kigge forbi og sige hej,” siger Hans Christian Bothmann. På den måde rækker samarbejdet og netværket også udover Symbion.

2019 Univate Emil Holms Kanal by Symbion

Univate Emil Holms Kanal er Symbions seneste skud på stammen. I sommeren 2019 blev de sidste lamper sat op, så Symbion nu kunne byde velkommen til endnu en lokation i forbindelse med Københavns Universitet Søndre Campus.

På Univate Emil Holms Kanal er temaet spiludvikling. Derfor er der i det hyggelige fællesrum med sofaer og lænestole også sat to gaming-computere op. Det er også her, der bliver drukket kaffe og spist croissanter, når etagens medarbejdere mødes om fredagen og spiser morgenmad sammen.

”De andre firmaer omkring os er i samme branche, og det kan være virkelig gavnligt at tale med dem. Det lagde vi vægt på, da vi skulle vælge, hvor vi skulle have kontor,” siger Thomas Weppler, der er partner i Sidetracked.

Sidetracked udgiver swift animation, som er et værktøj til at lave animationer hurtigere. Tre af de fire medarbejdere er uddannet på IT Universitetet – og startede virksomheden, da de var en del af IT Universitetets startup-program, ITU Business Development – så deres nye kontor ligger ikke langt fra, hvor de tidligere havde deres daglige gang. Det gør det nemt stadig at have kontakt til miljøet – og så har studiemedhjælperen heller ikke langt, når han skal nå sin undervisning.

2019 COBIS – fuldt overtaget af Symbion

COBIS – Copenhagen Bio Science Park er født i samme ånd som Symbion. Og det var en af grundene til, at Symbion sammen med DTU vandt udbuddet om COBIS i 2009. Her er laboratoriefaciliteter og kontorer og en stærkt sammensætning af nyopstartede og etablerede virksomheder inden for biotech. Beliggenheden mellem Danmarks førende hospitaler og store universiteter giver netop den synergieffekt, der var tiltænkt fra Symbions spæde start. Da bygningen blev indviet i 2009, kom 40 biotech-virksomheder til på kort tid, og i dag huser COBIS mere end 100 virksomheder inden for life science. I april 2019 overtog Symbion COBIS fuldt ud, og DTU var således ikke længere en del af science parken placeret på Nørre Campus. For Bioinnovation Institute (BII), som har til formål at hjælpe start-ups inden for life science og biotech, er beliggenheden af afgørende betydning.

”BioInnovation Institute er et knudepunkt for dansk life science iværksætteri. Vores placering på COBIS ligger tæt på nogle af de største institutioner, og det er vigtigt for vores virke. Det giver os mulighed for at invitere økosystemet indenfor og øge fokus på kommercialisering af forskning til gavn for samfundet,” siger CEO Jens Nielsen.

2017 Univate Njalsgade by Symbion på KU Campus

Da de nye lokaler på Søndre Campus på Københavns Universitet Amager blev klar i 2017, skiftede The Orbit navn og blev til Univate. En af de virksomheder, der flyttede med, var Sensorist, der laver internetforbundet måleudstyr. ”Da vi ledte efter et lokale, var vi ret klar over, at vi ikke skulle bøvle med alt muligt, der ikke interesserer os. Og Symbions tilbud var godt og til fornuftige priser. Her er der kantine og printer og søde mennesker, der kan tage imod ens post. Når man er en lille virksomhed er det virkelig rart, at man ikke skal bruge kræfter og ressourcer på den slags,” siger Kasper Mejlgaard, der er direktør i Sensorist.

Sensorist har ikke benyttet sig af muligheden for at rekruttere studerende, som beliggenheden i samme bygning som Københavns Universitet giver. Men der er lagt op til stor udveksling mellem universitet og det iværksættermiljø, Symbion-netværket kan tilbyde.” Man kan jo se det allerede nu. Der er studerende, der benytter sig af den innovation hub, der ligger ved siden af Univate,” siger Julie Sommerlund, der er prodekan på det Humanistiske Fakultet for omverdensrelationer. Det er ikke kun Københavns Universitets studerende, der gerne må blive tiltrukket af iværksætter-miljøet. Udvekslingen skal gerne gå begge veje.  Julie Sommerlund kan sagtens se, at de mange IT-virksomheder, der har til huse hos Univate, kunne få brug for en af de humanister, der bliver udklækket på Københavns Universitet Søndre Campus. ”Det kan være en litterat kan være med til at kigge på plot og flow i de historier, en virksomhed fortæller om sig selv. Eller de har brug for et brugerperspektiv. Eller måske har en virksomhed, der skal ind på det Sydkoreanske marked, brug for en, der kan koreansk,” siger Julie Sommerlund. Julie Sommerlund er netop i gang med et forskningsprojekt, der blandt andet ser på, hvordan humanister og erhvervsliv kan arbejde tættere sammen. Så beliggenheden passer som hånd i handske.

2016 Creators Floor by Symbion på CBS

CBS har været partner i Symbion fra begyndelsen, og derfor gav det god mening, da Symbion i 2016 fik kontorer på CBS campus. Bertel Torp Bertelsen flyttede ind med sit nyopstartede firma, Ulobby, der laver software til interesseorganisationer og virksomheder. Bertel Torp Bertelsen havde tidligere studeret på CBS, så det var velkendte lokaler for ham.

Symbion havde, hvad de var på udkig efter: Kontor- og mødelokaler, kaffemaskine, inventar – og adgang til kantine.  ”Det var rart, at vi ikke skulle tænke på at fylde kaffe på kaffemaskinen, men kunne koncentrere os om vores arbejde. Og så var der en stor fleksibilitet. Vi vidste ikke, hvor mange vi ville blive hvor hurtigt, og vi kunne vi skalere op og ned,” siger Bertel Torp Bertelsen, der fortæller, at de i begyndelsen sad fire mennesker på 14 kvadratmeter. Med tiden blev der plads i nabokontorerne, i takt med at Ulobby ønskede at udvide. Bertel Torp Bertelsen ser det som en stor fordel, at Creators Floor ikke er så stort – det er netop kun én etage. ”Det giver en ret stor chance for, at man kan lære sin nabo at kende,” siger han.

En af naboerne var Frederik Bjerager, der var medstifter af Heaps, der blandt andet lavede en fest-app. ”Det var så nemt at starte virksomhed op på Creators Floor. Nærmest plug’and play, og så var vi kørende,” fortæller Frederik Bjergager, der sammen med sine medstiftere siden prøvede app’eventyret af i Los Angeles og derfor ikke blev så længe på adressen.

Der er stadig mange af dem, der rykkede ind i 2016 tilbage, og de nyder godt af hinandens selskab – når de har tid. ”Som iværksætter ved man, at det er vigtigt at netværke, og alle har en ambition om det, men de fleste af os har også bare rygende travlt. Men vi får da indimellem drukket en fredagsøl,” siger Bertel Torp Bertelsen.

Samarbejdet med universiteterne intensiveres yderligere

”Erfaringerne i Symbions bestyrelse med at arbejde non-profit var generelt gode og et helt rigtigt valg. På den anden side var det ikke let at skabe en god forretning i Symbion med at bygge nyt og afholde alle de indledende udgifter og senere leje ud til innovative iværksættere, der ikke ønsker en alt for høj husleje. Belastningen på Symbions likviditet ved større byggesager kunne let blive for stor med risiko for Symbions egen forretning. Derfor måtte der findes en ny model.

Da universiteterne – især KU og CBS – samtidig i disse år ændrede strategier mod øget samarbejde med erhvervslivet og iværksættere, valgte man at øge det eksisterende samarbejde mellem universiteterne og Symbion, således at Symbions udvidelser fremover skulle foregå på universiteternes campusser. Derved kunne samspillet mellem iværksættere og forskere blive mere intensivt og direkte. Samtidig blev det enklere for Symbion som kunne bliver lejere på universiteternes campusser, så Symbion ikke skulle bygge selv. Dette strategiskifte kan ses i de efterfølgende år og det viser sig, at udviklingen har været den helt rigtige.

I konsekvens heraf valgte både KU og CBS at indskyde mere aktiekapital i Symbion, så de sammen med Symbion Fonden fik en væsentlig ejerandel, som også er mere passende til Symbions non-profit-strategi. Potentialet for denne model, hvor Symbions udvidelser sker på universiteternes campus er betydelig og der vil kunne åbnes nye iværksættermiljøer i den udstrækning, som det efterspørges af iværksættere eller hvor ejerne vurderer, at potentialet er på vej,” fortæller Jørgen Honoré, tidligere bestyrelsesmedlem i Symbion og universitetsdirektør i KU.

00’erne – et hjemsted for IT

I 1999 klippede den daværende forskningsminister Birthe Weiss den virtuelle snor over, da hun indviede Symbion IT, Symbions daværende 2. lokation. Nu stod det lokale, hvor nyopstartede IT-virksomheder skulle have til huse, endelig klart. Her kunne iværksætterne få sparing, inspiration og råd og vejledning. Målet var at kunne tilbyde iværksættere et innovativt miljø med placering lige over for IT-højskolen på Nørrebro for at skabe synergieffekt mellem universitet og virksomheder. I løbet af de første to år blev 13 IT-virksomheder udklækket, deriblandt Sifira, Unispeed og Sillicide, men i 2001 valgte Symbion at gøre Symbion IT til en del af Symbion på Fruebjergvej og lukkede dermed lokationen på Nørrebro. De to år havde givet en række erfaringer inden for området, og i 2005 vandt Symbion udbuddet om IT-Væksthuset 5te, der lå på IT-Universitetet. I løbet af en kort periode var 75 IT-virksomheder samlet, hvilket var det første eksempel på IT-virksomheder, der flyttede helt tæt på universiteterne for at tiltrække talent og se de nye tanker. I 2017 havde IT-Universitetet brug for lokalerne, som IT-Væksthuset 5te lå i, og lokationen flyttede derfor og skiftede samtidig navn til The Orbit. Den nye placering blev på Amagerfælledvej og dermed stadig tæt på IT-Universitetet.

90’erne – fra biotech til IT

I dag arbejder næsten alle de firmaer, der er tilknyttet Symbion, med IT, men i begyndelsen af ’90erne kom Symbion til at spille en vigtig rolle for opstarten af en lang række små biotech-virksomheder. Adgangen til laboratorier var stadig en stor del af Symbions DNA, og med tiden blev der fyldt op på alle tre etager på Fruebjergvej. Ud over Novo Nordisk og Institut for Kemi kom der en fertilitetsklinik, og den danske læge, Kurt Osther var flyttet ind for at lave et stort forskningsforsøg med HIV-medicin.

Dansk Miljøanalyse var en af de virksomheder, der benyttede sig af laboratorierne, som Københavns Universitet og Novo Nordisk havde fået sat op. ”Man snakker så meget om innovation i dag, men det var virkelig, hvad vi lavede dengang i Symbion. Vi var innovative,” siger Ole Olsen, der er ejer og medstifter af Dansk Miljøanalyse. ”Der var en uskyld over det, fordi vi var mange, der fulgte vore drømme,” fortsætter han. Kontormedarbejder Inge Engberg husker også ’90erne som spændende. ”Der var et stærkt sammenhold, som også blev styrket af de fester, vi holdt,” siger hun.

Det var ikke kun de små start-ups, der fik noget ud af samarbejdet med universitetet og den iværksætterhjælp, der var at hente. Novo Nordisk, som havde været tungen på vægtskålen i Symbions spæde opstart, gik også nye veje, takket været den nyskabende ånd, der var i Symbion. ”På Symbion kunne vi prøve en masse af. Symbion spillede for eksempel en stor rolle i forhold til at Novo Nordisk overhovedet gik ind i sådan noget som gensplejsning,” siger Ulrik Lassen, der var udviklingsdirektør i Novo Nordisk. Henrik Christensen, der var en af stifterne af Kem-En-Tec sidder nu i bestyrelsen for Væksthuset, som i øvrigt har til huse på Fruebjergvej. Han ser Symbion som en vigtig kuvøse for et nyt, spirende iværksættermiljø, siger han: ”Inden Symbion var der få, store biotech-virksomheder som Lundbech, LeoPharma og Novo Nordisk. Nu er der myriader af små biotech-virksomheder. Det har Symbion en del af æren for.”

Begyndelsen af ’90erne var også tiden, hvor internettet langsomt vandt indpas. Den danske IT-forening DKUUG, der udsprang af Datalogisk Institut på Københavns Universitet, blev privatiseret og flyttede til Symbion i 1992. DKnet, som det var kommet til at hedde, fik internettet udbredt i Danmark og gjorde at flere IT-virksomheder flyttede til Symbion. Symbion blev således en del af dot.com-bølgen, hvor mange nye teknologi-virksomheder sprang ud og rykkede hele branchen.

Symbion har altid været non-profit

Det har aldrig været meningen, at nogen skulle tjene penge på Symbion. Foretagendet har været non-profit fra sin spæde start i begyndelsen af 1980’erne. Som den daværende direktør, Knud Allermann siger: ”Symbion har altid skullet hvile i sig selv.” Den nuværende, administrerende direktør, Peter Torstensen supplerer: ”Det er iværksætterne, der skal skumme fløden, ikke os!”

I begyndelsen var en stor del af investeringerne offentlig. Midlerne kom fra Staten, fra Københavns Amt og fra København og Frederiksberg kommuner. Men da Symbion var vokset ud af Haraldsgade og stod til at købe bygningen på Fruebjergvej i begyndelsen af 90’erne stod de og manglede penge. ”Dengang havde pensionskasserne en lidt anden holdning til deres investeringer. De mente, at de også havde et samfundsansvar,” fortæller Peter Torstensen. Flere pensionskasser og banker gik således med til at investere i Symbion uden at få noget afkast for deres investering. Nu er der i alt omkring 30 aktionærer i Symbion, hvoraf Københavns Universitet, CBS og Symbion Fonden udgør cirka halvdelen af ejerskabskredsen.

Alt eventuelt overskud bliver reinvesteret i Symbion. ”Der er tre ting, vi overvejende reinvesterer overskuddet i,” fortæller Peter Torstensen: ”Det første er at udvide det tilbud vi har med flere lokationer. Senest har det været COBIS og Univate Emil Holms Kanal. Dernæst er det at forny de eksisterende faciliteter og den bygningsmasse, vi råder over. Vi laver fx co-working-spaces med behovstilpasset og aktivitetsbaseret indretning, så der bliver endnu mere interessant at være. For det tredje bruger vi overskuddet til at lave indhold til de virksomheder, der er her. Det kan være fester og arrangementer og talks, så man føler, man er en del af et fællesskab. På den måde vil det være endnu lettere at være en start-up, fordi man er en del en større kæde af start-ups,” siger Peter Torstensten og tilføjer: ”Herudover hjælper vi start-ups med viden, tiltrækning af talent, universitetssamarbejde og relationsopbygning – det er nok derfor, vi på kort tid er gået fra at være 200 til 550 virksomheder.”

1992 Fruebjergvej – Magasins tidligere lager

Ikke så langt fra Haraldsgade lå en stor ejendom på Fruebjergvej. Det havde tidligere været fjernlager for Magasin. Bygningen var mere egnet til gaffeltrucks end til innovative iværksættere. Derfor blev der hyret en arkitekt til at skabe lys og luft og levende lokaler. ”Der blev nærmest skåret kiler ned gennem bygningen,” husker lektor i kemi, Kjeld Schaumburg, der sad i bestyrelsen og som ledte de laboratorier, som Institut for Kemi rådede over i Symbion.

Arkitekt Wilhelm Berner-Nielsen husker tydeligt starten på byggeprojektet til det nye Symbion: På en sejltur på Øresund fortalte Knud Allermann mig om sine tanker om det gamle fjernlager for Magasin på Fruebjergvej, og vi aftalte, at jeg skulle se lidt på muligheden for at opnå et velfungerende forskerparkmiljø i den store bygning. Vi fandt hurtigt konceptet for bygningen, og havde mange møder med Københavns Stadsarkitekt for at få lov til at ændre bygningens status, indhold og udtryk. Vi fandt stor forståelse for dette nye initiativ i København, og planerne blev gennemført med en meget smidig sagsbehandling i Københavns Kommune.

Der blev skåret 3 store lysgårde gennem alle 3 etager og et rationelt hus med gode muligheder for fleksible indretninger for små og store virksomheder blev skabt med en klar struktur med hovedkorridorer og hovedføringer af teknik til de meget forskellige typer af behov fra de mange virksomheder, der kom til Symbion. Der blev fra begyndelsen indrettet hovedentré med sekretariat og kantine i den store centrale lysgård, samt konferencefaciliteter. Herefter fulgte en lang række lejemål for bl.a. KU – Klinisk Kemisk Institut, 7 forskningsenheder for Novo Nordisk, Pilot Plant for den amerikanske biotech startup Verigen og mange andre mindre virksomheder. Det blev hurtigt klart, at bygningen var velegnet til sit formål, og set med dagens øjne er den et rigtig godt eksempel på et bæredygtigt initiativ baseret på genanvendelse af en eksisterende bygning.

Måneder efter var den nye bygning klar til at blive indviet. Til åbningen kom blandt andre daværende rektor på Københavns Universitet, Ove Nathan, Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, Amtsborgmester Per Kaalund, og den daværende undervisningsminister, Bertel Haarder. ”Det var meget festligt med taler og mange fremmødte!” husker Knud Allermann, Symbions første direktør.

Bygningen blev hurtigt fyldt op af Novo Nordisks afdeling, Københavns Universitet og flere små virksomheder. Økonomen Erik Plinius arbejdede dengang for Erhvervsfremmestyrelsen med at hjælpe nye iværksættere på vej. ”Med det jeg lavede, var det jo oplagt for mig at få kontor på Symbion. Dengang var det primært Københavns Universitet og Novo Nordisk, der var herude. Der var slet ikke så meget liv, som der er nu.

De første år var kendetegnet ved hårdt arbejde for at tiltrække iværksættere og virksomheder, fortæller Knud Allermann. Symbion benyttede sig af flere tiltag for at skabe opmærksomhed. Et af dem var at opstille IBMs nye skakmaskine, supercomputeren Deep Blue. Den daværende skakmester Bent Larsen blev spurgt, om han havde lyst til at komme og dyste mod maskinen. ”Det tiltrak jo hele den danske skakelite. Det var ret sjovt,” husker Erik Plinius. Dysten endte med remis. Og snart så Symbions regnskab også sådan ud. Efter de første fire hårde år, var det lykkedes at tiltrække så mange virksomheder og iværksættere, at Symbion omsider fik sorte tal på bundlinjen.

1988 Symbion – Danmarks første startup-miljø

På hjørnet af Lersø Park Allé og Haraldsgade var laboranterne lige flyttet ud af den store bygning, der tidligere havde huset Laborantskolen. Den bygning havde lige dét, Symbion ledte efter: Laboratorier, kontorer og en beliggenhed forholdsvis tæt på HC Ørstedsinstituttet. Stemningen var hyggelig og uhøjtidelig, husker kontormedarbejder Inge Engberg, der var med fra Symbions spæde begyndelse. ”Det var et fantastisk sted. Vi var jo ikke så mange i begyndelsen, så alle kendte alle,” fortæller hun. Ideen med Symbion var det samme som nu: Det skulle være let at starte en virksomhed op. Derfor var receptionist, kopimaskine, rengøring, kaffemaskine, postordning – og telefax med i kontorlejen.

Antallet af små start-ups i den første tid lå i omegnen af de 12-15. Dertil kom Novo Nordisks afdeling, der fyldte en stor del af en etage. Novo Nordisk udskrev en idékonkurrence, der skærpede opmærksomheden omkring Symbion som et sted, hvor man kunne prøve sine iværksætterdrømme af. Vinderne fik betalt huslejen i de første tre år. Den lille start-up Kem-En-Tec var én af dem. ”At vi vandt den betød rigtig meget for os. Vi var jo helt nystartede, og de første år var en stor udfordring for os. Vi skulle jo bevise os økonomisk bæredygtige,” fortæller Henrik Christensen, der er en af medstifterne af Ke-Men-Tec. Henrik Christensen husker Haraldsgade som et spændende sted med mange tiltag, men også at opstarten af virksomheden tog så meget tid og energi, at de knap havde tid til at benytte sig af de muligheder for at netværke, som stedet lagde op til.

Daværende forskningsdirektør i Novo Nordisk, Ulrik Lassen husker også et miljø, hvor iværksætterne blev hjulpet til at tage de første spæde og ofte svære skridt. ”Symbion var tidligt ude med at hjælpe iværksættere, så de ikke faldt i de fælder, iværksættere typisk falder i første gang. Blandt andet hjalp de med den første proces, hvor man skal have et produkt klinisk afprøvet, inden man kan få licens,” fortæller Ulrik Lassen.

En anden del af Symbions virke bestod i lave et center for vidensdeling, så universitets eksperter inden for miljø, kemi og bioteknologi kunne bruges af erhvervslivet. “Det betød, at hvis en malermester fra Hvidovre ville have testet den maling han havde lavet, kunne han forhøre sig hos os, og vi kunne anvise, hvem han skulle tale med,” forklarer Kjeld Schaumburg.

Den lille start-up Kem-En-Tec gik fra fire til 20 ansatte på kort tid. De var ikke det eneste selskab, der vækstede. Ledelsen i Symbion indså også, at hvis Symbion skulle kunne løbe rundt, skulle der være plads til flere, så de også var flere om at dele huslejen. Det var tid til at kigge sig om efter nye og større lokaler.

1984 – samarbejde med erhvervslivet? Nej tak!

Hvem der fik ideen til Symbion, kan de tre foregangsmænd, Kim Caneiro og Knud Allermann og Kjeld Schaumburg ikke blive helt enige om. Men ét er vist: Da først idéen om et samarbejde mellem erhvervsliv og universitet blev født, var opbakningen blandt de universitetsansatte stor. Og det til trods for, at vi skriver midten af 80’erne. Dengang var industri og erhvervsliv stadig  fyord blandt de ansatte på universitetet. Eller som Kjeld Schaumburg, der var lektor og institutleder på Institut for Kemi på Københavns Universitet, siger: ”På det tidspunkt ville universitetsfolk slet ikke have noget med kapitalistiske interesser at gøre!”

Rundt omkring spirede lignende tiltag. Universitetet i Lund havde netop bygget en forskerpark, hvor også virksomheder var inviteret med. Det samme var universitetet i Cambridge i Storbritannien i færd med. Når Foreningen for Københavns Forskerpark, som det oprindeligt hed, hurtigt kunne tælle 35-40 medlemmer, skyldtes det også, at Københavns Universitet netop havde gennemgået en stor fyringsrunde. Det gav incitament til at prøve kræfter med erhvervslivet.

Kjeld Schaumburg og Knud Allermann, der var studienævnsformand på Institut for Biologi, havde gode kontakter til en række bio-tech virksomheder, blandt andre Novo Nordisk. Novo Nordisk takkede ja til invitationen, og virksomheden kom til at spille en altafgørende rolle for, at foreningen kunne søge om resten af finansieringen. Det var dog lettere sagt end gjort at få de resterende midler på plads. Men Kjeld Schaumburg, Knud Allermann og Kim Caneiro, der kom fra Institut for Fysik, var utrættelige. Et møde med den nyvalgte, borgerlige undervisningsminister, Bertel Haarder, gav ny vind i sejlene. Staten ville gerne støtte. Det samme gjorde Københavns og Frederiksberg Kommuner og København Amt. Der blev banket på flere døre. Og flere endnu. Og en dag kunne bestyrelsen konstatere, at finansieringen var på plads. Nu manglede de bare lokalerne.

Da bestyrelsen var blevet konstitueret og lokalerne fundet, skulle der findes et navn. Bestyrelsen med Kjeld Schaumburg, Kim Caneiro og Knud Allermann i spidsen udskrev en konkurrence om, hvem der kunne komme med et passende navn. Præmien var seks flasker vin. Det endte dog med, at bestyrelsen selv kom til at dele de seks flasker. For en dag på Sverigesbåden på vej til Ideion, som var Lund Universitets Forskerpark, lod Kim Caneiro og Knud Allermann sig inspirere og foreslog Symbion, fordi navnet også skulle henvise til symbiosen mellem universitetet og  erhvervslivet.