i Iværksætteri, Startup, Virksomheder i Symbion
  • 111
    Shares

Interview med: Stephanie Skov, ejer af og idékvinden bag FLOATING GRIP ®

FLOATING GRIP ® beskæftiger sig primært med vægbelsag til spilkonsoller. Beslagene er unikke grundet designet. De er inspireret af, hvordan man monterer malerier på væggen – men med et tvist. De er designet til at holde diverse konsoller sikkert på væggen, i en løsning der stabiliserer og tillader ventilation.

Hvad beskæftiger Floating Grip sig med og hvordan opstod idéen?

Virksomheden blev grundlagt i 2014, hvor jeg udviklede et beslag til min kærestes PlayStation 4, da jeg syntes, hans konsol rodede i stuen. Jeg fandt ud af, at det kunne være smart at hænge konsollen på væggen ved siden af tv’et for at skjule ledningerne mest muligt. Man måtte gerne kunne se konsollen – men den skulle være organiseret, så den ikke bare lå og flød. Jeg har aldrig selv spillet på konsol og gør det heller ikke i dag, men det er måske hemmeligheden bag succesen. I dag består FLOATING GRIP ® af 33 variationer til både PlayStation, XBOX, Nintendo Switch og Apple TV, og vi har netop også lanceret skins (covers) til konsollerne. Det er en sjov gadget, som tilføjer lidt personlighed til konsollerne efter min mening.

Hvordan er konkurrencesituationen, og hvad adskiller jer fra jeres øvrige konkurrenter?

Spilmarkedet er et utrolig spændende marked at være en del af. eSport vinder stort frem i tiden, og det handler om at være med. Vi skiller os ud ved at have et ’design touch’ med i vores brand. Jeg er meget opmærksom på, at vi skal holde fast i FLOATING GRIP ® ånden ved at holde fast i hvor vi startede; ‘Design møder gaming’, som også kommer til udtryk i vores say; ‘Play With Style’.

Hvad byder fremtiden på? Har I nogle projekter i gang, som du har lyst til at løfte sløret for?

Vi har gang i rigtig mange områder af forretningen, da vi har store planer om at vækste hurtigt. Sidste skud på stammen er vores skins, som jeg glæder mig utrolig meget til at sætte rigtig gang i her til slut december. Her har vi ikke et unikt produkt, men derimod en nyfortolkning af Gaming-skins. Derudover holder vi os hele tiden opdateret med spilindustrien, hvor vi altid sørger for at være først med beslag til nye varianter af diverse konsoller. Senest har vi lanceret beslaget til Xbox One X.

Hvad har I oplevet som den største udfordring ved at starte en virksomhed op fra scratch?

Den største udfordring har været at forstå og ikke mindst agere i alle de offentlige regler. Det er ’nemt’ at starte en virksomhed i Danmark, men at vækste den er ikke det samme. Der er mange regler herhjemme, som man som virksomhedsejer og virksomhed er underlagt. Jeg har i flere tilfælde oplevet det mere som en hæmsko end en hjælp – her handler det simpelthen bare om at koncentrere sig og se det som en læring.

Hvorfor har I valgt at sidde i og være en del af et iværksættermiljø?

FLOATING GRIP ® er grundlagt hjemme i stuen. Jeg har studeret på CBS, mens jeg byggede FLOATING GRIP ® op, og det har været nemt at have det hele tæt på. Derudover var det økonomisk smart. FLOATING GRIP ® har dog vokset sig større, end hvad jeg alene og stuen kunne rumme, og jeg måtte derfor ud og finde nye lokaler. Her fandt jeg Symbion, som er en fantastisk mulighed. Der er mange fordele ved at være i Symbion og en af dem er bl.a. miljøet – det er energisk og der er sørget for alt det omkringliggende, så man blot skal fokusere på det at skabe en succes. Det er noget jeg klart vil anbefale andre.

floatinggrip.com

Seneste blogindlæg
co-working space Symbion