Sproom modtager 3 mio. fra Accelerace Invest

24. november 2011

Den tidligere Accelerace-virksomhed Sproom har netop modtaget 3 mio. fra Accelerace Invest, som er en fond, der tilbyder attraktive lån målrettet virksomheder, som succesfuldt har gennemført Accelerace programmet.

Sproom er Nordens hurtigst voksende fakturaportal til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter som ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer og betalinger for virksomheder i alle størrelser og brancher.

Med lånet vil Sproom forsætte deres ekspansion i Skandinavien med afsæt i 50 store internationale kunder som de allerede i dag har i Danmark.

Læs mere om Sproom her.